Der er udarbejdet en aftale mellem Medcrew og Røde Kors om at der kun anvendes receptpligtig medicin (med undtagelse af ilt, inhalationsmedicin samt ikke receptpligtig medicin – dog skal nitrospray konfereres med beredskabslægen) efter direkte aftale med beredskabslægen fra MedCrew. Beredskabslægen vil være til stede på beredskabskontoret og kan kontaktes enten via telefon eller radio igennem 00.
Følgende procedure anvendes, ved indikation for anvendelse af receptpligtig medicin:
- Der tages kontakt til 00 og ønsket om kontakt til beredskabslægen oplyses.
- Til beredskabslægen oplyses følgende:
a. Køn, alder, AVPU og primær årsag til henvendelse.
b. Kort ABCDE-gennemgang.
c. Indikation for medicin-anvendelse (herunder dosis og indgivelsesform)
d. Hvis der gives receptpligtig medicin, skal patienten altid tilses af en læge. - 3. Beredskabslægen kan herefter godkende eller afvise behandlingen.
a. Godkendes behandlingen fortsætter vores instrukser med at være gældende.
b. Afvises eller tilpasses behandlingen har beredskabslægen ansvaret. - Beredskabslægen kan ligeså vælge at afsende det mobile lægehold til at støtte op om transport til nærmeste faste station.
Kan der ikke skabes kontakt til beredskabslægen og der er tale om en akut livstruende situation, følges vores egne retningslinjer – eksempel herpå er anafylaktisk shock og behov for at administrere en EPI-pen. Beredskabslægen orienteres herefter hurtigst muligt om hændelsen.