Øvrige samarbejdspartnere på festivalområdet

Der vil under hele festivalen være mange andre samarbejdspartnere, her følger en liste over de mest almindelige, du vil komme til at møde før, under og efter din vagt.

Portvagt (orange vest)

De står ved alle adgangsporte og har til opgave kun at lukke dem ind, som har gyldigt armbånd, deres områdechef har gul vest.

Gående Brandvagt (orange vest)

De har til opgave at gå rundt på hele campingarealet og holde opsyn med, at der ikke opstår brand eller andre potentielt farlige situationer. Deres områdechef har gul vest.

DOT (de opsøgende teams, hvid vest)

Det er en samling at psykologer, socialpædagoger, socialrådgivere og medicinstuderende, som har til opgave at tage en snak med gæster, som har det psykisk dårligt. De kan tilkaldes via Beredskabskontoret.

Security (beige vest)

Det er festivalens eget vagtværn. De er til for at opretholde ro og orden på hele pladsen, og de har ret til at fjerne gæster og medarbejderes armbånd, hvis man bevidst har overtrådt gældende dansk lov eller de af festvallen opstillede betingelser.