Hvert eneste år sker der en eller flere hændelser, der ligger ud over hvad vagterne normalt er gearet til.
Dette kunne være et dødsfald på pladsen.
Det vil være Røde Kors Organisationsgruppen, der i samarbejde med den stedlige vagtleder og beredskabskontorslederen, beslutter hvilke initiativer, der skal iværksættes i forhold til situationen.
Initiativet skal ses som hjælp til vagtlederne, og som backup, hvis der er behov for ekstra hjælp i form af mandskab, andre ressourcer, defusing af mandskab eller af den enkelte vagtleder.
Disse ekstra ressourcer vil blive koordineret af beredskabskontorlederen og af Røde Kors Festivalens ledelse.
Proceduren for ekstreme situationer vil blive igangsat ved (men ikke begrænset til):
- Dødsfald på Festivalområde.
- Vold mod samarit.
- Aktivering af skadestedsleder-funktionen.
- Større tilskadekomst af samarit.
Proceduren igangsættes af beredskabskontorlederen efter samråd med vagtlederen.
Afhængig af situationens karakter, vil Røde Kors Organisationsgruppe underrette korpslægen, AL og LK.